Terrorister kan man stole på

Som opfølgning på mit foregående indlæg: Her er et læserbrev om regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse som jeg fik trykt i Information engang sidste efterår (den præcise dato undslipper desværre min hukommelse).

Terrorister kan man stole på
  Regeringens netop fremlagte handlingsplan for terrorbekæmpelse lægger op til, at politiet og efterretningstjenesten skal have øgede beføjelser til at overvåge og indsamle oplysninger om borgerne. Dette synes klart at udgøre en indskrænkning af borgernes mulighed for at opretholde en privatsfære, et område af deres liv, hvor staten og andre individer hverken kan eller skal blande.
  Mogens Camre mener ikke at dette er problematisk. I et indlæg i Berlingske Tidende tidligere i år ("Mere overvågning, tak", d. 23-8-2005) skriver han således: "Hvad er det for hemmeligheder, almindelige, hæderlige borgere skulle være så bange for, at PET får kendskab til? ... Almindelige borgere foretager sig jo slet ikke noget, som de har et problem med, at PET får kendskab til. Der er gadebander, voldsmænd, tyve, fundamentalister og landsforrædere, som ikke bryder sig om øget overvågning, men de har da intet krav på beskyttelse af deres aktiviteter." Med andre ord: "Hvis du ikke har noget at skjule, så har du ikke noget at være bange for."
  Dette er et meget anvendt og meget problematisk argument. Argumentet forudsætter, at den eneste grund man kan have for at være imod øget overvågning, er at man planlægger at bryde loven. Man er altså mistænkeliggjort allerede før man har fået fremført sine indvendinger. Men man kan sagtens være skeptisk overfor øget overvågning uden nødvendigvis at planlægge at bryde loven.
  Et andet problem er, at argumentet strider imod en grundlæggende liberal indsigt: At man ikke kan stole på nogen - specielt ikke på magthaverne. Dette er f.eks. et ofte anvendt liberalistisk argument imod socialismen: Socialister er politisk naive, fordi de tror, at man kan stole på de mennesker, som administrerer det socialistiske statsapparat. Men argumentet om, at "Hvis du ikke har noget at skjule, så har du heller ikke noget at være bange for" forudsætter jo netop, at de mennesker der overvåger os er til at stole på. Den eneste grund vi har til ikke at være bange for øget overvågning er, at vi stoler på, at de indsamlede informationer ikke vil blive misbrugt.
  Men hvorfor i alverden skulle vi pludselig begynde at stole på magthaverne? Hvad nu hvis den næste regering beslutter sig for, at der ikke er behov for, at føre så nøje kontrol med efterretningstjenesten. Eller hvis den beslutter at bruge efterretningstjenestens udvidede beføjelser til andre formål end blot at bekæmpe terrorister - f.eks. til at overvåge politiske modstandere?
  En mere positiv liberalistisk grundtanke er, at mennesket har en ret til selv at bestemme, hvorledes det vil leve sit liv. Statens og lovgivningens opgave er, at beskytte denne ret, og sikre at individer har mulighed for at praktisere den. Også set ud fra dette perspektiv, er argumentet om, at "Hvis du ikke har noget at skjule, så har du ikke noget at være bange for" problematisk. I stedet for at tage udgangspunkt i, at mennesket er frit til at bestemme over sit eget liv, så mistænkeliggør argumentet menneskets evne til at forvalte denne frihed: Vi stoler ikke på dig, så derfor er vi nødt til at overvåge dig!
  Skal terror bekæmpes? Ja, selvfølgelig. Skal den bekæmpes med ethvert til rådighed stående middel? Nej, selvfølgelig ikke. Vi forsøger at forsvare et ideal om en sekulær, demokratisk retsstat, hvor folk selv er i stand til at bestemme, hvad de vil mene, hvad de vil tro, og hvorledes deres liv skal indrettes. Hvis bekæmpelsen af terrorismen går på kompromis med dette ideal, hvad er det så egentlig vi kæmper for?
  Terrorister kan man stole på - vi ved, at de vil sprænge ting i luften, slå folk ihjel og undergrave den demokratiske retsstat. Hvad magthaverne har i sinde, det kan man derimod aldrig være sikker på. Derfor bør man ikke overlade dem mere magt end højest nødvendigt, og derfor skal man ikke give dem alt for vide beføjelser til at overvåge befolkningen.