Tim Ryan og Jukan
28. jun 2006 01:31, Blodrød Pingvin
Ud over at få en bunke tegneserier bragt til Århus medførte weekendens besøg i det fædrene og mødrene hjem også, at jeg fik hentet nogle af de bøger jeg stadigt har liggende dernede. I denne omgang faldt valget på nogle af min ungdoms drengebøger; James Morris' Tim Ryan og Jukan bøger. Begge serier udkom engang tilbage i 50'erne eller 60'erne - der er intet årstal på nogen af bøgerne - og var vel det nærmeste vi kommer til dansk pulp.
Tim Ryan-serien bestod af tre bøger: Tim Ryan i Krig mod Mars, Tim Ryan i Atomernes Tempel og im Ryan i Gudernes By. Som titlerne (og forsiderne- se nedenfor) antyder, er der tale om en ordentlig omgang ramasjang SF.
Hovedpersonen, oberst Tim Ryan, arbejder engang omkring år 2000 for det internationale flyvevæsen, der har til opgave at opretholde verdensfreden ved at forhindre misbrug af atomkraften. På første side af Tim Ryan i Krig mod Mars introduceres seriens hovedperson på følgende måde: "Oberst Tim Ryan bærer med fuld ret betegnelsen som vor tids store helt. Han er en et hundrede procents mandfolk, den dristigste flyver og en tip top officer. Han har jo også gjort en strålende og usædvanlig karriere, så ung han er. Han har løst de farligste og vanskeligste opgaver med dygtighed, mod og energi." Så er stilen ligesom lagt, og inden der er gået 50 sider er Oberst Ryan og venner på vej mod Mars, hvor de møder intelligente men fjendtligsindede marsboere. I de to næste bøger går turen desuden til Venus, der (selvfølgelig) er befolket med forhistoriske monstre - og af venligtsindede venusianere med en teknisk formåen der langt overgår jordboernes.
Desværre slutter serien meget brat, midt i en dramatisk episode hvor vores helte skal mødes med venusianerne. En fortsættelse var tydeligvis planlagt, men er aldrig blevet til noget, noget jeg har ærgret mig over siden jeg første gang læste bøgerne som 8-9-årig. Måske en garvet obskurantør engang vil færdiggøre serien?
Jukan-serien fremstår derimod som et afrundet værk. Serien bestpår af tolv bind. Jukan, Jukan - Pumaens broder, Jukan i Den hvide Stad, Jukan i Giganternes Rige, Jukan i Rio de Janeiro, Jukan ved Guldvulkanen, Jukan i det lukkede Land, Jukan på Atomøen, Jukan i Riget under Jorden, Jukan i det gaaadefulde Tanghav, Jukan og Luftpiraterne og Jukan - Urskovens Gaade.
I seriens første bind, Jukan, møder vi hovedpersonen Jukan, en lyshåret og hvidhudet ung mand, som er vokset op og er blevet opdraget af en pumafamilie, dybt inde i den sydamerikanske jungle. I bogen møder Jukan for første gang andre hvide mennesker (hvoraf de fleste selvfølgelig er skurkagtige), og introduceres til for civilisationens glæder og farer. I de efterfølgende bøger følger vi Jukans og hans pumabroder Sassu Aranus eventyr rundt omkring i verden: I ruinbyer dybt inde i junglen, blandt kæmpeøgler i et hidtil skjult land, på Sydpolen, i et underjordisk rige, i et gådefuldt tanghav i Stillehavet og lignende. I seriens sidste bind, Jukan og Urskovens Gåde vælger Jukan og Sassu Aranu at forlade den moderne civilisation som de er blevet introduceret til i de foregående bøger, for i stedet at vende "tilbage til det frie liv i de store Urskove."
Såvel Tim Ryan og Jukan-serien er som sagt rendyrket pulp. De er beregnet på at underholde og meget lidt andet. Og det gjorde de ganske glimrende. Da jeg læste bøgerne som dreng (efter at være stødt på dem i min fars gamle reol inde hos mine bedsteforældre) slugte jeg alle bøgerne fra ende til anden, og hjemsøgte de vejlensiske brugtbogsbutikker for at få opsporet dem, jeg ikke allerede havde. Jeg har ikke genlæst bøgerne siden, men overvejer at give mig i kast med dem snart. Men jeg frygter lidt, at de ikke har samme tiltrækning på mig i dag, som de havde dengang jeg var en 8-9 år gammel.
Måske er det ikke altid en god idé at søge at genskabe sin barndoms glæder?
28. jun 2006 10:25
så vidt jeg husker udkom der yderligere en håndfuld ryan-titler i norge (og muligvis også i sverige), men det er mig bekendt aldrig blevet verificeret om meyn også var forfatteren... og, ja, jeg lavede faktisk i sin tid en meyn-bibliografi (hvis du sender mig din postadresse, skal du få det næstsidste eksemplar)... det vil formentlig aldrig lykkes at få et præcist overblik over mandens produktion, bl.a. fordi han ikke selv gjorde en dyd af at samle og registrere, men nok også fordi han en stor del af livet var seriøst alkoholiseret (han fortalte selv en historie om hvordan han en dag på gaden mødte en forlægger, der mindede ham om en kontrakt, han i mellemtiden havde glemt alt om)... mht. meyn og DNSAP må jeg nok desværre sige, at der er en del artikler fra mandens hånd, der ikke lader nogen i tvivl om hans politiske overbevisning og det er formentlig en væsentlig grund til at stort set alt han skrev efter krigen, udkom under pseudonym...
28. jun 2006 10:32
Æv - jeg håbede manden var bedre end sit rygte! Tak for oplysningerne. Sender snarest en adresse.
28. jun 2006 11:32
jeg kan se, at jeg selv i mit forord i nogen grad frikender ham, men nogen tid efter at bibliografien var udgivet, modtog jeg et brev fra en pensioneret overlærer som bl.a. vedlagde fotokopier af nogle artikler der fremstillede meyn i et noget andet lys... han var formentlig en slags national-romantiker med udtalt svaghed for stærke mænd og enkle løsninger... den strøm af bøger der udkom i årene umiddelbart efter krigen, alle under forskellige pseudonymer, er i øvrigt stort set alle bearbejdninger af tidligere udgivne børnebøger... man må formode at forlæggerne har udnyttet situationen til det yderste og presset ham på honoraret... men bortset fra det, så læste jeg selv jukan-bøgerne med stor begejstring... de sidste tre-fire-fem stykker i serien er i øvrigt ekstremt sjældne i dag, bl.a. fordi mange tarzan-samlere også samler på diverse kloner... jeg kan huske, at jeg i sin tid solgte omkring en halv snes sæt til samlere, primært i usa...
28. jun 2006 12:17
Ja, den slags nationalromantiske mennesker har der vist fandtes til alle tider. Jeg var/er som sagt også meget glad for Jukan-bøgerne - de er underholdende på den gode måde. Ikke alle mine eksemplarer er desværre i lige god stand, men de er alle læselige. Og da jeg som sagt hovedsageligt samler for at læse er det det vigtigste - men jeg holder da øjnene åbne for bedre eksemplarer.
Ved du forøvrigt noget om, hvem der har lavet forsideillustrationerne til Tim Ryan og Jukan-bøgerne? Det er meget sparsomt, hvad der opgives af oplysninger i bøgernes kolofon.
28. jun 2006 13:47
Med hensyn til Meyns (o.a.) alkolholisme og mere-eller-mindre-nazistiske synspunkter, så synes jeg, at vi skal lade værkerne tale for sig selv...
28. jun 2006 14:08
Enig. Men det er stadig en interessant historie - altså Meyns.
28. jun 2006 14:27
capac, jeg er både enig og uenig... meyn var notorisk mytoman og hang i årevis ud sammen med en flok legendariske svirrebrødre (forfattere, journalister, skuespillere og pressefotografer) på en kro udenfor københavn, som der i mange andre sammenhænge er skrevet om og som i øvrigt optræder i en del romaner og film fra samme tid... mht. til det politiske, er der ingen tvivl om at han blev straffet langt ud over rimelighedens grænser - bl.a. kan jeg huske, at han var bandlyst fra skolebibliotekets hylder (bøger af problematiske forfattere blev opbevaret i et aflåst skab - man smed ikke bøger ud dengang)...
28. jun 2006 15:24
Klaus, det lyder nu mere som enighed end uenighed. Apropos forfattere og andres sviragtighed, så er Sadie Plants Writing on Drugs interessant at læse (findes også på dansk..).
7. jan 2011 07:17
Live a life of serenity, not a life of regrets.