Smartlog v3 » Carsten Fogh Nielsen » Apropos ingenting
Opret egen blog | Næste blog »

Carsten Fogh Nielsen

"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed." (Immanuel Kant)

Apropos ingenting

9. Sep 2006 22:39, Blodrød Pingvin

Det er ikke kun Bob D, Johnny C og Leonard der kan skrive sange med mening og dybde. Carsten V kan også. Florafobi er et af de bedste stykker dansk musiklyrik nogensinde. Punktum!

Florafobi
Jeg stod op & gik ud
på terrassen med en smøg
en hel del nærmere Gud
i mit stiveste søndagstøj

Jeg hilste på min nabo
der hilste pænt igen
min nabo ligner min næste
& hun er min bedste ven

Herrens mark ligner en ørken
et studie i sult & nød
& kunsten at kringle livet
en kamp på dagligt brød
Der er intet nyt under solen
for fattig & for rig
ingenting at skrive hjem om
ud over Herrens florafobi

Jeg gik op i en spids
for at se mig lidt omkring
på udkig efter et sted
jeg ku' ta' det store spring

jeg hilste på de gamle
de glemte & de grå
hvor verden dog er lille
& menneskene bittesmå

Kommentarer

  1. capac
    10. Sep 2006 12:53
    1

    Ja, Carsten V, vores navnebroder, er og forbliver en digterspire...

  2. Montana
    10. Sep 2006 18:51
    2

    Florafobi

    Well, genkendte ikke teksten af CV, ikke umiddelbart. Læste teksten igennem et par gange og faldt over det samme smil hos mig selv samme sted hver gang. Det typiske i det herlige hos CV, at dreje sproget på hans måde, så vi nærmest bliver trygge på den pirrende måde, der deler os sammen, men her lidt for trygge uden pirren. Men det sparkede mig altså ikke ind i samme liga: At dette er blandt "det bedste i dansk musiklyrik".

    Tænkte over to ting: 1. hvorfor kender jeg ikke teksten? 2. Hvorfor er den ikke lige så fed, som når CV er fedest? Svar: Musik og melodi. Jeg genkendte ikke melodien, mens jeg læste. Løb ind i mit pladebibliotek, støvede af, fandt melodien, satte den på anlægget og lyttede til noget musik, der forsvandt, mens jeg lyttede. Derfor genkendte jeg den ikke. Melodien gik ikke igennem mig, men udenom. Teksten forsvandt samtidigt.

    Fandt nogenlunde frem til at CV ikke er stærk nok i mine ører og mit sind, når hans melodier ikke træder melodisk i karakter. Hænger den slags mon sammen? Som at spørge hønen til ægget?

  3. Carsten Fogh Nielsen
    10. Sep 2006 20:32
    3

    Se, jeg har det så præcist modsat. For mig er dette en af de sange, hvor CV virkelig får tekst og melodi, lyrik og musik til at passe sammen. Og begge dele er (synes jeg) ret fantastiske. Første vers er således en af de få stykker musik/sang, der spontant dukker op i mit hoved, uden at jeg behøver at skulle inspireres til at tænke på det.

    Personligt synes jeg CV melodisk set var bedst på de ældre album. Jeg er glad for teksterne på "Fraklip fa det fjerne", men den rummer ikke én melodi, som jeg uden videre kan nynne.

Tags

Arkiv