Smartlog v3 » Carsten Fogh Nielsen » Fødselsdag
Opret egen blog | Næste blog »

Carsten Fogh Nielsen

"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed." (Immanuel Kant)

Fødselsdag

16. Sep 2006 22:23, Blodrød Pingvin

Her kl. 22.20 blev man så 32 år gammel. Hip, hip...

Dagen har budt på besøg af forældrene + videoveninderne og et par kammerater fra Instituttet. Der blev serveret kaffe, kakao og hjemmelavede boller. Jeg havde, som altid når jeg bager, lavet alt for mange:

Videoveninderne havde lavet en kagemand, som jeg desværre ikke fik taget et billede af, inden vi gik i gang med at spise den. Men efter vi var gået i gang, så den sådan her ud:

Det store problem når man har gæster er altid oprydningen. Heldigvis fik jeg overtalt Videoveninderne til at tage opvasken :-)

[Her havde jeg et par flotte billeder, som jeg kunne bruge til at dokumentere min påstand, men af frygt for de juridiske og især de fysiske konsekvenser af at bringe billeder af Videoveninderne uden deres tilladelse (de kan slå hårdt), må læseren nøjes med at forestille sig hvordan det så ud. Men de var begge to meget flittige og dygtige.].

Der faldt også lidt gaver af. Forældrene var så venlige at give noget Atelier stel, som jeg havde ønsket mig. Så nu kan jeg have mere end 5 mennesker på besøg på samme tid, uden at løbe tør for tallerkner. At jeg så stadigvæk kun har knive og gafler til højest 6 personer (højest fire, hvis de også skal bruge teskeer) er kun et mindre problem. Videoveninderne og Jacob og Jon have medbragt en and til samlingen, en Spring Duck - se den her. Og så fik jeg desuden tredje sæson af Buffy på dvd :-) Nu mangler jeg så kun syvende og sidste sæson. Og den ene bedstemor havde doneret lidt penge, som omgående er blevet investeret i sjette sæson af Seinfeld, og en sæson af Star Trek på Play.com.

32 år! Så er man godt nok gammel!! Godt at der er folk som Neil Young, der kan skrive sange om den slags :-)

Kommentarer

  1. Irene
    16. Sep 2006 23:33
    1

    STORT TILLYKKE fra den lysegrønne!

    Bare vent til den er oppe og ringe på 42 ...

  2. Carsten Fogh Nielsen
    17. Sep 2006 00:12
    2

    Mange tak.

    Kan man overhovedet blive så gammel? :-)

  3. Irene
    17. Sep 2006 00:20
    3

    Hov, hov du! Pas på ørerne! ;-)

  4. capac
    17. Sep 2006 11:45
    4

    Til lykke fra capac! Fysisk går det ned at bakke, fra man er 18, har jeg læst. Men sindet forbliver ungt - hvis man vil ;-)

  5. Henrik Larsen
    17. Sep 2006 11:57
    5

    Tillykke! 32 år er ingen alder...

  6. Henrik Larsen
    17. Sep 2006 11:58
    6

    Tillykke! 32 år er ingen alder...

  7. Carsten Fogh Nielsen
    17. Sep 2006 12:20
    7

    Jamen altså :-)

    Man siger tak for de venlige ord, undskylder overfor Irene, og giver Henrik ret, både i det med at 32 år ikke er nogen alder, og i at valideringsprogrammet er åndsvagt.

    Hvordan det føles? Er stadig lidt plaget af forkølelse, men jeg regner med, at det ikke er noget der er specielt knyttet til alderen :-)

  8. klaus
    17. Sep 2006 18:51
    8

    også et forsinket hip-hip herfra..!

  9. conny
    17. Sep 2006 22:37
    9

    Forsinket tillykke med ingen alder fra den ganske almindelige, der nærmer sig et vældigt rundt hjørne.
    Og du er ikke bare filosof, men også bager, ser jeg!

  10. Jeppe Larsen
    18. Sep 2006 09:20
    10

    Pyh 32 er da en voldsom stor alder. Ren science fiction. Men tæløk alligevel og se at få købt noget Star Trek ;)

  11. Carsten Fogh Nielsen
    18. Sep 2006 12:48
    11

    Anja (og alle andre) - manne tak.

    Jeppe - det er bestilt :-)

    Conny - bager/filosof: det er ikke den store forskel. Man klasker nogle ting sammen, ælter lidt rundt i det, lader det hæve, og håber så på det bedste.

    Klaus - der regeres lidt i styrehuset, og de første mindre redningsbåde er sat i vandet. Det kan være, der bliver behov for lidt hjælp til navigationen undervejs.

  12. klaus
    18. Sep 2006 12:57
    12

    fang mig på messenger eller skype...

  13. Jan B.W. Pedersen
    21. Oct 2006 19:50
    13

    Carsten for hulen. Hvilken obskur tankegang ligger der bag kreationen af denne fødselsdags-kage. Hvilke forbudte okkulte og sindsnedsmeltende riter blev der taget i brug for at fejre din fødselsdag? University-education...you can't beat it! :D

  14. Carsten Fogh Nielsen
    26. Oct 2006 19:26
    14

    Ja, hvad kan jeg sige? Der er folk som (ikke?) kan lide mig :-)

Links til dette indlæg

  1. http://images.google.com/imgres?imgurl=http://www.sdu.dk/... ( 5. May 2007)
  2. http://www.google.dk/search?q=f%C3%B8dselsdag+sange+18&hl... ( 5. May 2007)
  3. http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.sdu.dk/F... ( 5. May 2007)
  4. http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.sdu.dk/F... ( 5. May 2007)
  5. http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.sdu.dk/F... ( 5. May 2007)

Tags

Arkiv