Smartlog v3 » Carsten Fogh Nielsen » Universitetssammenlægninger II
Opret egen blog | Næste blog »

Carsten Fogh Nielsen

"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed." (Immanuel Kant)

Universitetssammenlægninger II

19. Sep 2006 12:06, Blodrød Pingvin

Politiken fortsætter deres dækning af Sanders fusionsplaner. I dag kan man således læse forskellige rektorers opfattelse af, hvorvidt de er blevet "indirekte er blevet tvunget til frivilligt at fusionere". Vi bringer en bunke udvalgte citater:

"Rektor på IT-Universitetet - et af Danmarks mindste universiteter - Mads Tofte, har følt sig presset af regeringens melding om, at man ville have 6 universiteter i stedet for 12. "Det er klart, at når regeringen 20. juni meddeler os, at den stiler efter, at IT-Universitetet og Københavns Universitet skal fusionere, så fortolker vi det som et pres. Det kan dårligt fortolkes på andre måder", siger Mads Tofte."

[...]

"Andre rektorer vil kun refereres for facts, og så må man selv udlægge teksten: "Jeg kan give dig facts. Vi svarede første gang, vi skulle svare, at vi ikke ønskede at fusionere. Bagefter skrev regeringen et brev og bad os overveje at fusionere med Aarhus Universitetet. Det er klart, at hvis der er et ønske om kun 6 universiteter, så er det et spørgsmål, om vi skal eksistere", siger rektor Børge Obel, Handelshøjskolen i Århus."

[...]

"Ifølge formanden for Rektorkollegiet, Jens Oddershede, har det ligget i luften, at regeringen ville tvinge de 15 sektorforskningsinstitutioner til at fusionere med universiteterne. Det står direkte i globaliseringsudspillet, mens det er mere uklart, hvad angår universiteterne. "Man kan ikke sige krystalklart, om det har været frivilligt eller med ført hånd, for nogle har det klart været frivilligt, mens andre måske har en anden oplevelse", siger Jens Oddershede. I fredags meddelte 6 institutioner for anden gang, at de ikke ønsker at fusionere. Heriblandt Copenhagen Business School, Roskilde Universitetscenter og IT-Universitetet. Andre institutioner er ved at finde sammen."

[...]

"Helge Sander understreger, at det hele er sket frivilligt, men det afviser et flertal uden om regeringen. "Når man refererer den udtalelse for universitetsfolk, så skriger de af grin. De har været under pres. De fik at vide, at nu kan I selv melde ud, hvem I vil fusionere med, og så er det klart, at man melder ud, for ikke at blive sat helt uden for indflydelse. Og andre bestyrelser har fået imperiedrømme", siger Dansk Folkepartis forskningsordfører, Jesper Langballe. Han peger på, at de nye bestyrelser er både "frygtsomme og medgørlige" i sagen, fordi de er bange for at miste penge og indflydelse."

Tags

Arkiv