Smartlog v3 » Carsten Fogh Nielsen » Universitetssammenlægninger
Opret egen blog | Næste blog »

Carsten Fogh Nielsen

"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed." (Immanuel Kant)

Universitetssammenlægninger

18. Sep 2006 16:11, Blodrød Pingvin

Forskningsminister Helge Sanders storslåede planer om færre og større forskningsmiljøer i Danmark er i problemer. Mindst seks af de involverede institutioner har frabedt sig at skulle fusionere med andre, og der har rejst sig en større politisk debat om, hvor "frivilligt" Sander egentlig havde tænkt, at de planlagte fusioner egentlig skulle være.

Af andre problematiske aspekter ved Sanders planer kan nævnes problemerne med, at Universiteter, som hidtil udelukkende har stået for forskning og undervisning, nu pludseligt skal til at overtage diverse myndighedsopgaver. Også er der rygterne om, at Sander har foreslået at ændre Universitetslovens formålsparagraf, så universitetsansatte forskere kan pålægges at udføre bestemte typer forskning (han vil kort sagt ophæve Universiteternes forskningsfrihed), noget som hidtil har været sektorforskningsinstitutionernes opgave.

Politiken har i den anledning fanget Helge Sander  på "en mobiltelefon fra Azorerne, hvor han er på vej om bord på Vædderen for at besøge Galathea-ekspeditionen", og stillet en række kritiske spørgsmål. Bloggen bringer her en række højdepunkter:

Q: Er universiteterne indirekte blevet tvunget til frivilligt at fusionere?

A: Det skal du jo ikke spørge mig om, men spørge formanden for Rektorkollegiet, Jens Oddershede, eller formanden for bestyrelses-formændene. Det er kun dem, der kan svare på det.

Q: Vil du sikre, at der ikke er nogen, der bliver fusioneret ved tvang?

A: Det er helt fuldstændigt irrelevant at svare på, for det kan ikke lade sig gøre uden at Folketingets partier medvirker. Det kræver slet ikke et kløgtigt ministersvar, for det er helt indiskutabelt.

Q: Partierne mener ikke, at det har været åbent og demokratisk forløb?

A: Det mener jeg, at det har, og at det kan dokumenteres. Men du må jo spørge dem, der mener, at de er blevet dårligt behandlet. Men nu er jeg nødt til at løbe, for der er mig, der er gæsten, siger Helge Sander fra Azorerne.

Jeg er personligt meget glad for Helge Sanders understregning af, at spørgsmålet om, hvorvidt han vil sikre, at der ikke er nogen, der bliver tvunget til at fusionere, slet ikke kræver "et kløgtigt ministersvar". Man kan næsten fornemme Sanders lettelse over, at det derfor er et spørgsmål, som han selv kan besvare :-)

(Og dog: Hvad svarer han egentlig? Vil han eller vil han ikke sikre, at der ikke bliver foretaget tvangsfusioner? Vi venter i spænding på en uddybning.) 

Læs mere i Politikens artikel om fusionsplanerne og på Forskerforum. Og så var der en del om Sanders planer i lørdagens udgave af Information.

Update: Har lige opdaget, at jeg havde formuleret det første af Politikens spørgsmål til Sander forkert. Det er nu rettet. (Før lød den bare: "Er universiteterne indirekte blevet tunget til at fusionere?")

Kommentarer

  1. capac
    18. Sep 2006 18:44
    1

    Helge Sander, der ikke ved, hvad videnskab er, eller, hvad et universitet burde være, og hans åndelige pendant i det såkaldte undervisningsministerium, 70-er-revanchisten Bertel Haarder, lider af globalistisk-internationalistisk elefantiasis. Jo større enheder, jo mere hierarki, jo bedre resultat. Gad vide, hvad der kommer til at stå på de to herrers politiske gravstene!?

  2. Carsten Fogh Nielsen
    19. Sep 2006 00:02
    2

    Fra Politikens artikel om fusionsplanerne: "Det fortaber sig i tågerne, hvorfor man skal kaste sig ud i det her. Det er fuldstændigt ubegrundet. Der er ingen undersøgelser, der viser, at stort er godt, tværtimod ved vi, at mange penge er godt, men det er jo en helt anden snak", siger Morten Homann.

  3. Coach Outlet Online
    26. Nov 2012 08:59
    3

    such as Gerbert, Cardan, Mathesius, Besson, Ramelli, Porta, De Gaus, Branca, Drebbel, Kircher, and Wilkins. This chapter concludes with an extract from Dr. Plot's history of Staffordshire,

  4. Beats By Dre Cheap
    7. Dec 2012 07:43
    4

    biochimique de F heredite. Felix Le Dantec. Rev. Ph., XXIV, 5, pp. 457-494The aim of this paper is to show of what extreme precision the biochemical explanation of heredity is susceptible, and

Tags

Arkiv